Program
for 9. maj - 16. maj 2005

 

 

Afrejse
  9. maj Afrejsedag
  10. maj Hannes fødselsdag/Chania
  11. maj Afslapning/Græsk aften
  12. maj Bytur i Chania
  13. maj Biltur til Nord/Vest Kreta
  14. maj Afslapning/shopping
  15. maj Badeland
  16. maj Hjemrejsedag

 

 
  Afrejsedag
fra Billund - Chania
 


 

Afrejse fra Billund
Ankomst til Chania (Kreta)
kl. 15.30
kl. 18.05

 

Så kom den dag, som vi alle havde glædet os til. Hanne (Rikkes mor og Kenneths svigermor) fejrede 50 års fødselsdag den 10. maj og havde i den forbindelse valgt ikke at holde fest og i stedet invitere de nærmeste med på ferie til Kreta. Så vi var 7 personer med - så før vi går videre vil vi præsentere de 7 personer som vi omtaler i denne rejseberetning, klik på HVEM? lær de personer at kende ;-)

Vi var alle spændt på at komme til Kreta, Kenneth havde været der, og vidste hvor dejligt det var der. Kenneth havde været der i forbindelse med arbejde som pædagogmedhjælper, hvor de boede i Platanias, så det bliver en glædelig gensyn.

Patrik havde været meget "oppe at køre", da det var hans allerførste gang, han skulle op at flyve, og har inden leget meget med flyvemaskiner af legoklodser osv.  havde mange dage inden talt hvor mange dage der var tilbage.

Efter en lille  2½ times flyvetur var vi endelig fremme i Chania, vestkreta og derefter ventede der 1 times buskøresel foran, da vi var de sidste der skulle stå af, så vi fik lejlighed at se alle de andre hoteller undervejs og vi har IKKE fortrudt vores valg af hotellet :-D

Vi skulle bo i byen Agia Marina, som er MEGET tæt på Platanias, og tæt ved bygrænsen, dvs. når vi gik ned til vejen, så vi allerede skiltet "PLATANIAS", så det blev den bydel som vi kom til at benytte os meget af.

FAKTA:
Uddrag fra Politikens Turen går til Kreta, 6. udgave., 1. oplag. side 35
Stalós, Agia Marina og Plataniás er næsten vokset sammen til én lang bebyggelse med hoteller, ferielejligheder og rooms, barer og diskoteker. Også her ved den kilometerlange, dejlige sandstrand lægger havskildpadderne deres æg i strandens sand, og feriegæsterne opfordres til at vise hensyn. Infostand på Akti Tombazi i Chaniá. Ud for Agia Marina ligger den maleriske lille klippeø Ágii Theódori med resterne af en veneziansk fæstning. Her lever de kretensiske vildgeder Agrimia, populært kri-kri. Der arrangeres sejlture til øen med mulighed for at bade, snorkel og dykke samt besøge den lille ubeboet ø Lazarétto (2 km fra Chaniá) for at bade. Agia Marina egentlige bykerne ligger tilbagetrukket fra den livlige hovedvej på en bakke, og her kan man finde et par dejlige, familiedrevne taverner.

Hotellet set fra vejen, (bygningen til venstre er receptionen). Det består af 16 lejligheder, og alle er omkranset omkring poolen i midten. Her er utrolig dejligt og alle "kender" alle, så man hilser på alle når man kommer til pool området.

Pool område i midten (Set fra vores lejlighed)

Baren (til venstre) og restauranten set fra vores lejlighed.

Efter at vi havde fundet os til rette her, skulle vi til informationsmøde et andet sted i byen. Så vi blev samlet op af bussen og kørt ud til "The Farmer's House", hvor mange af andre gæster også var, og 2 guider holdt et samlet informationsmøde omkring alt det praktiske i Kreta samt omkring de udflugter der ville være i ugens løb.


 

  Hannes fødselsdag/Chania  


Kortudsnit af den gamle bydel ved havnen i Chaniá


FAKTA:
Uddrag fra Politikens Turen går til Kreta, 6. udgave., 1. oplag. side 29
Chaniá er Kretas næststørste by (65.000 indb.), hovedby i Nomós Chaniá og 1898-1971 Kretas hovedstad. Herefter blev Iráklio valgt til hovedby, mens Chaniá til gengæld fik det nye Universitetets Polytekniske Fakultet.  Chaniá er trafikknudepunkt med færgeruter og charterflyveplads, der har åbnet for en øget turisme til Vestkreta.

Byen fascinerer med sin særegne blanding af pulserede græsk storbyliv, middelalderby og lille intimt fiskerleje, men også med sin historisk betingede, brogede arkitektur, hvor antikke, venezianske, tyrkiske  og kretensiske elementer skiftevis dominerer.  Havnens pastelfarvede husfacader, de gamle kvarterers charmerende gyder, trapper, buegange, venezianske paladser og tyrkiske huse med typiske trækarnapper ansporer til opdagelses- og oplevelsesture.


  


Vi fik udleveret 2 lejligheder, et 3 værelses til Hanne, Kurt, Max, Anja og Patrik og 1 værelses lejlighed til Kenneth og Rikke, og det er vores lejlighed vi ser på billedet. Lejligheden var trods alt ret stor. Som I kan se på den første billede, er der pyntet op.

Det startede med at vi om morgen skrev SMS til Hanne, om at Kenneth var syg og havde ikke lyst til at være med i dag, og om vi ikke kunne spise morgenmad hos os, så Kenneth slap for at komme over til dem. Det var netop for at vi kunne pynte op uden at hun så det.


Udsigten fra vores anden balkon ned til parkeringsplads og længere ude ser vi havet.


  

Der var dækket op til morgenmad ude på vores balkon, og der var lavet kaffe, hentet brød osv. Og i forbindelse med rejsen, havde vi alle andre (på nær Hanne) sørget for en gave til Hanne, som hun kunne få når vi kom derned.


Hvilken gave kunne gøre Hanne så glad, at hun reagerer sådan?

Vi andre have sørget for at Hanne kom af sted til Formel 1 i Hockenheim og opleve løbet live. Hanne er dybt fascineret af Formel 1 og har fulgt med i stort set alle løb. Så nu synes vi det var på tide at Hanne skulle se løbet live og få den ægte stemning med. Dem får man slet ikke på TV'et!!! Hanne skal følges med Kurt derned.

Efter morgenmad og en kort tids glædesudbrud skulle vi på tur til Chaniá. Vi havde tilmeldt os til Bravo Tours udflugt, da vi ikke kendte byen nok til at bevæge os rund på eget hånd. Så vi kom direkte ud til hvor den gamle mur startede.

Så kom de sidste, og turen kunne begynde. Der blev fortalt en MASSE historier, omkring krigen, især omkring Tyrkiet som har påvirket Kretas historie meget (Uden at man kan se det på kretere)

Tæt ved muren hvor vi startede turen, gik vi om hjørnet af muren og fik denne storslåede udsigt over Chaniá som lå i bugten. Billedet var utrolig stemningsfuldt!

Det vi gik på nu, fandtes ikke dengang, der var bare vand!

Max og Anja - Det var så spændende, at det er svært at "ikke følge med"

Så går vi videre...

Hanne havde på forhånd sagt, at hun gerne ville tolke så godt hun kunne, og det klarede hun til UG

Charmerede Patrik som ikke rigtig gad historier men havde intet problem i at være med og beklagede sig slet ikke...


  

Et par af de meget hyggelige og charmerede gader, som vi gik igennem, der er mange af dem


Typisk gadeskilte i Chaná, først med græsk og så på skriften som vi kender

I den gamle bydel, er husene meget tæt på hinanden, gaderne meget snæver, og dog er der alligevel plads til de små grønne pletter som bl.a. denne her.

Udefra kunne man slet ikke forestille sig, at der var et gårdhave indenfor porten.

Vi går op og ned

Casa Delfio Suites, luksus hotel midt i den gamle bydel

En kig i Casa Delfino Suites, gårdhave

Mange steder ser man resterne af den gamle mur, som man har bevaret


 
Synagogen
FAKTA: Uddrag fra Politikens Turen går til Kreta, 6. udgave., 1. oplag. side 30
Der har levet jøder på Kreta i mere end 2000 år. I Chania er den jødiske synagoge i Odós Kondilaki genåbnet efter en hård tiltrængt restaurering. Synagogen er alt, hvad der er tilbage af blomstrende jødisk bosættelse, da mange jøder op gennem 1900-tallet emigrerede til fastlandet eller udlandet. Da tyskerne besatte øen i 1941, var der kun 275 jøder tilbage. I 1944 besluttede tyskerne at deportere dem alle pr. skib. Skibet nåede imidlertid aldrig sit bestemmelsessted, da det blev sænket af allerede styrker - alle ombordværende omkom. Ved 2. Verdenskrigs afslutning var der kun syv jøder tilbage på Kreta. Synagogen blev i 1966 medregnet blandt 100 vigtigste bevaringsværdige bygningsværker sammen med bl.a. Minerva-templet i Rom og Agia Sofia-katedralen i Konstantinopel.

Så er vi komme til synagogen, noget af de mest bevaringsværdige indenfor FN og stedet er meget lille, så vi alle kunne ikke komme ind på en gang.

Nu blev Patrik træt

Gårdhave inde i synagoge

Inde i bygningen når man har gået forbi gårdhaven, finder vi denne kildevand spring, det er stedet, hvor man vasker sig når man skal giftes osv.

Indenfor hovedbygningen

I Chaniás små gader, ser vi disse spændende lamper overalt, vi synes det vi var sjovt, at der er indgraveret geder i den. Ikke noget man bare lige lægger mærke til

Her holder vi pause på Myrovolos tavena ved Chaniá bugt

Et kirke som tidligere har tilhørt katolsk troende, og senere blevet til sæbefabrik og nu kristen kirke.

Her ser vi en af de gamle delvis underjordisk kirke som man brugte i krigen, da disse var forbudt, så det er resterne vi ser her.

Her ser vi minaret i for enden af billedet, som ikke længere er i brug. Billedet siger godt nok mere end 1000 ord. Men her skal man gå for at få den rigtige fornemmelse af, som om man var inde i historien "1001 nat"

Efter byturen, skulle vi ind på en hyggelig restaurant "Myrovolos" midt i den gamle bydel, hvor vi fik en hel masser forskelligt at spise. Her fik vi meget typisk græsk mad, hvor der ikke bare er 3 retter, men MANGE forskellig, der kom og gik hele tiden.

Hvor bli'r maden af?

Efter besøget her, tog vi en taxa hjem, og den nemmeste måde at fange en taxa på, er at gå hen til 1866 pladsen, der holder mange taxaer, og så er det hjemad!

 

  Afslapning/Græsk aften  

I dag har vi valgt at holde "fri", så vi hygger os med at se Agia Marina og hvad den bydel har at byde på. Der var meget varmt og MASSER af sol fra skyfrit himmel.

På hovedgaden er der mange små passager, der går direkte ned til vandet, vi gik ned i en af dem, da vi var blevet småsultne og ville se om der var nogen steder ved stranden man kunne spise. Vi fandt en
taverna hvor vi gik ind.

Patrik sidder og nyder hans banansplit

 


Vi var netop færdig med at spise her.

Udenfor restauranten, er der en lille "natur-mole", som Max og Patrik gik ud på.

Max og Patrik

Se der...

Er vandet koldt?

Kenneth

Vi badede i hotellets pool, og den er generelt noget lunket, og dejlig at svømme i. Patrik skulle lige lære at flyde selv, og var ikke helt tryg ved situationen og holdt sig ved far hele tiden.

Kom her bold

Haps, der fik jeg bolden...

Jaaa, jeg kan flyde selv

Patrik set fra neden ;-)

Rikke

Søskendepar ser truende på hinanden, kom an siger Max til Rikke

Plaaaaask!

Så har vi alle været "hjemme" og klæde om, da vi havde tilmeldt os til Græsk aften, ikke noget Bravo Tours arrangerede, det er noget hotellet stod for. Det ville vi gerne deltage i og se hvordan det foregår. Det foregik  hotellets "Baghave" i rundekreds.

Der grilles...

Buffeten til Græsk aften, uhmm

Mens vi vente på at "festen" gik i gang, legede Patrik på den nærliggende legeplads, og ville nok lige ringe hjem, til mormor og morfar

Så er festen begyndt, og kort tid efter vi gik i gang med at spise, kom underholdningen i gang, Det bestod af Græsk folkedansk, meget anderledes end vi ser herhjemme, men sjovt.

Selvfølgelig også nogle solo numre

Men vi skulle ikke bare se på, så de fik folk op af stolene og vi skulle lære nogle forskellige danse. Pust støn...

Her udfordrer Grækeren Max i nogen numre, han udfører først noget, og så skulle Max efterligne, det var ikke altid så let som det så ud.

Det slap Kurt heller ikke for...

Til sidst, da folk var helt oppe at køre, lavede de små numre, hvor man skulle holde sig i bestemte stillinger for at få fat i et bæger rødvin med munden.

Patrik fandt et legekammerat, og stort set uden at sige et forståeligt ord til hinanden. Patrik kan kun dansk, og drengen kun Græsk. Men de formåede at at blive venner og legede godt sammen i hele ferien. Drengen er sønnen af den ene der står i baren ved poolen.

 

  Bytur i Chania
På eget hånd
 

I dag har vi bestemt os, for at besøge Chaniá igen, vi synes byen var så dejligt, at vi nu skulle herind igen på egen hånd. Vi gik ned til hovedgaden og stod på bussen som kom hvert 10-15 minut og har retning mod Chaná. Busstationen er tæt på 1866 pladsen og dermed også meget tæt på havnen

Torvet lige før havnen, den kendes ved at der er mange butikker rund omkring, og lige foran ser man næsten kun
taverner og et lille springvand i midten.

Her er vi gået ind i bugten, hvor alle de hyggelige restauranter ligger, da vi trængte til lidt frokost.

Udsigten er pragtfuld her!

Janishar-moské fra 1645 som blev bygget af tyrkere som står tomt nu men pynter en hel del på den østlige havn.

Efter at vi var gået videre, og klokken var blevet "eftermiddags kaffetid", fandt vi en lille cafe, hvor vi  fik kaffe for lige at slappe af. Hanne var begyndt at få lidt hævede fødder og trængte til pause.

Udsigten mod Lefká Ori-bjergene (De Hvide Bjerge) som er på 2453 m og var dækket af sne på toppen


  

Markedshal beliggende midt i den gamle bydel, bygget i 1913. Set ovenfra er den kors-formet, og indeholder mange farverige frugt- og grønsagsboder veksler med boder med fisk, kød og ost, olivenolie og masser af krydderier, friske som tørrede, vin, raki og honning. Man bør ikke have sarte lugtesans, hvis man vil gå igennem den, da lugten er ret stærkt.

Efter at vi har besøgt markedshallen, skulle vi lige have slukket tørsten, så vi fandt denne café lige udenfor hallen.

Efter besøget her, tog vi hjemad med bussen og det var noget af en udfordring, at se efter hele tiden om hvornår vi skulle stå af, det var let nok at tage bus hertil da der er kun et sted bussen stopper, men den anden vej, ja... Vi kom af, men skulle så gå lidt inden vi var hjemme...

 

  Biltur til Nord/Vest Kreta  

I dag har vi lejet en minibus, og vil køre rund i Kreta, men da Kreta er en rimelig stor ø, koncentrerede vi os om Vestkreta. Vi havde ikke planlagt ruten, vi kørte lidt tilfældig og oplevede hvad der var udenfor vinduet ;-)

Til at begynde med, kørte vi stik mod vest fra Agia Marina og  kom forbi et sted, hvor man kunne køre op ad halvøen Rodopu, som er en meget uvejsomt område, men der er dog lidt vej op ad mod østsiden af halvøen, og vi kørte så på alt det asfalterede vej der er der til den sluttede, og den sluttede ved byen Afrata, og en lille smule stykke mere af vejen sluttede brat ved stranden.

Her er vi kommet til stranden ved Afrata, og der er meget dejlig og fredelig. De eneste levende sjæle der var der ud over os, var et par der hyggede sig privat i et hjørne af stranden og så pigen ved
tavernen.

Der er masser af sten, men alligevel meget smukt og dejlig her.


  

Den offentlige toilet :-) Det er meget skønt, og endda delt op i herre og dame toilet og taget er kun dækket af blade. Toilettet er på trods alt rimelig pænt og charmerede.


Afslapning og hygge ved Taverne

Tørsten skal jo slukkes...

Fotogene Patrik

Stranden og tavernen set fra kystsiden med Anja siddende på en sten

På vej tilbage fra Afrata har vi denne udsigt over til kysten, hvor bl.a. Agia Marina/Platanias ligger

Overalt ser vi mange geder tæt ved eller på vejen

Her er vi fortsat videre mod vest efter vi er kommet væk fra halvøen Rodopou, og her holder vi frokostpause i udkanten af byen Kissamos, det er en MEGET lokal restaurant, hvor tjeneren ikke kunne et ord engelsk. Han måtte bede en anden gæst (Sikkert en stamgæst) tage imod bestilling fra os.  De lokale spillede lokalt musik (Først da vi kom... og det blev lidt for meget til sidst) men ellers hyggeligt og sjovt at prøve stedet. Kenneth var vist den eneste der synes om maden, mens resten måtte døje med ondt i maven sidst på dagen, sikkert herfra.

Så er vi kørt videre og kommet helt ud vest på, og så kørte vi nedad, og det er mest bjergkørsel, op og ned, masser af sving, meget smukt. Måske lige en tand for meget for damerne (Uhh, ihh, pas på, snak ikke osv). De nød turen, trods alt.

Vi er kommet så lang ned, at vi lige skal lægge ruten om, så vi kører hjemad, da klokken blev mange. Så cirka dernede ved Keramoti, hvor vejen begynder at gå mod øst igen, og så opad. Her fandt vi et meget fint (Ikke fint i bogstavelig forstand, men et sted med pragtfuldt udsigt) taverne, hvor vi sad og hyggede os med kaffe og is på terrassen på bjergskråningen.

Efter besøget, kørte vi direkte hjem, også mest bjergkørsel her, via Elos og opad mod Drapanias

Efter at vi har været hjemme og hvile lidt og klædt om, tog vi ind til Platanias, og kom forbi et "fun land", hvor Patrik lige ville prøve denne her racerbil

Det var sjovt, sagde Patrik (og Max?)

Er der formel 1 udstyr, finder vi Kurt og Hanne :-)

Her prøver Kurt et WEST, formel 1 skjorte, som han faldt for! Som han senere havde på til F1 i Hockenheim.

Her er vi gået ind for at spise på Restaurant Pergyros, som er et meget hyggeligt sted med godt mad.

 

  Afslapning/shopping
Platanias
 

Også i dag har vi valgt at ikke lave noget og bare være doven, så vi brugte det meste af tiden ved poolen efter vi var stået op til hen ved middagstid, hvor vi blev enige om at smutte en tur i Platanias.


Først skulle vi have frokost på hotellets restaurant.De server god mad og betjeningen er god
 


Torvet i Platanias, den er blevet en hel del pænere siden Kenneth var her sidst for 4 år siden.

Rikke slapper af


 

I Platanias er der mange butikker der solgte hatte med hår, så hvorfor ikke lige prøve og se hvordan man ser ud som langhåret :-)


Denne gang spiser vi på Restaurant Diogenis, som ligger midt i Platanias, ved torvet, vi sidder på 1 sal med udsigten over til havet (Det var der ikke rigtig noget ved af pga. mørket) og maden var god. Tjenere lavede små numre med Patrik, så han ikke kedede sig.


Kurt blev så glad, da han så på menuen at de havde medisterpølse, så den skulle han bare have! Så alle grinte og morede sig over hans mad, da den kom. Pølsen er vist den tyndeste medister vi nogensinde har set, og smagen var ikke som ventet. Tja, vi er jo på Kreta - Men nu har han prøvet det...


Pletskud med månen bagved. Taget med 2 sek. lukketid med hånden

 

  Badeland
Limnoupolis
 

I dag går turen til Limnoupolis, som er et stort udendørs badeland, og på trods at nogle af os var lidt røde, ville vi gerne derud, så Patrik også kunne more sig rigtig. Da alt det andet er ikke særligt sjovt for børn som bl.a. Chaniá tur. Så I dag skal Patrik have lov at more sig.

Vi gik ned på hovedgaden og købte billetter ved en "tog station", det er en traktor/bil klædt ud som lokomotiv, med masser af vogne koblet på bagved, som vi kan sætte os ind og nyde turen igennem byerne indtil vi er fremme. Undervejs stoppede toget flere gange for at samle folk op.


Så er vi hoppet op, og Patrik synes det er sjovt


Sådan ser "toget" ud, og her er vi ved et andet opsamlingspunkt.
 

Undervejs, da vi var kommet lidt ud af byen, møder vi masser af natur som bl.a. appelsintræ plantage, det var en flot syn og kort efter kørte vi forbi en hel flok geder med gedehyrde bagved, som "hyrder" på gammeldags vis.

Efter 35 minutters tur, er vi kommet frem til indgangen ved Limnoupolis og vejrudsigten havde ellers lovet lidt regn og køligere end normalt (20 grader) men sandheden var en anden, der var VARMT og solskin!

Den ser måske forladt ud, til dels fordi den lige åbnede og til dels fordi sæsonen først startede nu. Den åbnede først rigtig den 6. maj, dvs. for  9 dage siden.

Anja, Max og Patrik - Patrik skulle ned på toilettet inden han skulle i vandet.

Jeg har set dig, siger Rikke...

Badelandet består af mange forskellige slags rutsjebaner, for de små og store. Både rolige og vilde.

Har vi det ikke sjovt?

Vi tager lige den en gang til...


  

Far og søn


 

Rikke
  


  

Af banen... nu kommer jeg...


Efter en dejlig dag ved Limoupolis, skulle vi atter hjemad, og vi klædte om og gik ud for at finde en restaurant. Vi fandt dette dejlig sted i nærheden af vores hotel, som ligger helt nede ved stranden tæt ved bygrænsen mellem Platanias og Agia Marina.

Hotellets swimmingpool set fra tagterrassen om aftenen - Billedet er taget med lang lukketid med hånden på gelænderet.

Det samme igen, men med zoom - I midten af baren mod poolen, ser man Max, Anja og Rikke

De 2 FRISKE fyre der arbejdede fra morgen til nat i baren, og sørgede altid for at gæsterne forlod baren med smil på læben :-)

Ham til højre kunne en smule Dansk, da han i nogle perioder har spillet fodbold i Danmark.

 

  Hjemrejsedag  

Så skete det uundgåelige :-( Vi er kommet så langt, at det er hjemrejsedag og vi var alle enige om, at det sådan set var okay, at komme hjem og se hvad der var af post, og måske vande et par blomster. Men vi ville gerne have blevet der 1 uge mere. Men alle har et arbejde der skal passes.

For at fordrive tiden, og ikke gå og "surmule", gik vi en tur ind til byen, men lige der hvor vi kommer ned til hovedvejen fra hotellet, er der en lille legeland med flere forskellige aktiviteter, og Patrik ville gerne prøve denne bil og den kørte så langsomt, at han sagtens kunne køre selv.

Han var dybt koncentreret og havde blikket på vejen hele tiden.

Vrrrrrrrmm

Efter byturen valgte vi at fordrive den sidste tid ved poolen, og det er Kurt vist rigtig god til, kan man se her :-)

og Patrik plasker i vandet i hotellets swimmingpool

Plask

Så er der ingen vej tilbage. Nu stod vi alle ved hotellets indgang og ventede på bussen som skulle samle os op og køre os til lufthavnen for at komme hjem.

Gruppebillede af os - Patrik var noget sur over hjemrejsen, at han ikke ville opstille.

Gaab - Alle var trætte...
 
Afrejse fra Chania (Kreta)
Ankomst til Billund
kl. 19.00
kl. 23.50

 

Kære Hanne & Kurt

TUSIND tak for en dejlig ferie